Vi er den fleksible generation. Dem, der er dømt til tilbagevendende arbejdsløshed, uden garanti for en anstændig indkomst. Vi er dem, som ikke kan planlægge fremtiden. Dem, for hvem huslejerne stiger mens boligejerne scorer kassen på det liberale boligmarked. Vores arbejdstid er så flexibel, at vi aldrig har fri, vores arbejdstid inkludere ugens 7 dage og døgnets 24 timer. Der pyntes på arbejdsløsheds-statistikkerne imens den politiske midte af socialliberale populister står i kø for at stjæle vores dagpenge og kontanthjælp. Vi aktiveres i et system, der giver 11 kroner i timen.
Vi er de forældreløse børn af en tabt arbejderklasse, ikke fordi vi har mistet hukommelsen, men fordi filmen knækkede dengang den røde hær skød digtere og studenter og desillusionerede socialdemokrater opgav, at lave systemet om. Ingen bro forbinder os til fortidens tabte idealer. Der er ingen kontinuitet, men en endeløs række af forandringer i definitionen på arbejde og produktion. Definitioner, der skyllede hen over en forbandet mur, der aldrig skulle have være rejst. Dette er forhold, der har forandret den måde vores fællesskab og individualitet formes på.
Vi er den generation, der stod i byger af tåregas og bly i London, Seattle, Prag, Gøteborg og Genova, da verden blev opmærksom på, at alt er forandret. Vi indser nu, at når arbejdspladser flyttes er det et resultat af tidligere generationers politiske kampe. Vi har ingen interesse i, at bygge nye mure i forsvaret for disse vundne rettigheder. Vi kan kæmpe sammen med globaliseringens tabere eller vi kan bibringe til de 'sociale' nationalismers bål, der er godt i gang med at skabe grobund for en ny fascisme.
Vi er den transmoderne generation, der bringer de seksuelle revolutioner videre, som via feminismens og homokampens erfaringer forstår, at vi må finde hinanden med udgangspunkt i vores forskelligheder og at det er i kampen for retten, tiden og sikkerheden til at leve på vores måder, at vores kollektivitet og fællesskaber skabes.
Vi er den grænseløse generation og vi vil ikke lade os og vores medmennesker begrænses af koldkrigernes og kolonialisternes kunstigt skabte grænser. Vi ved, at den endeløse strøm af roser og lagkager, som de selvsamme koldkrigere hældte ud over Østeuropas modige oprørere i 1989 ikke var andet en spand nitratforurenende svinelort. Vi ved, at formuleringerne om det såkaldt åbne og demokratiske Europa kun ville holde akkurat så langt, at hverken USA eller deres venner i den forbandede europæiske elite blev trådt over fødderne.
'Europa for Europa' er ikke vores Europa. Vi er globalister for Europa, vi vil skabe et Europa af lige rettigheder, skabe globale alliancer for fred, frihed og socialt opgør med nyliberalismens plyndringer. Vi vil et radikalt Europa. For os stopper udbredelsen af lige rettigheder ikke ved Schengens grænser.
Vi kalder på alle underbetalte løsarbejdere, flexarbejdere, netværksarbejdere, arbejdsløse og tvangsaktiverede. På urbane miljøfreaks og økoarbejdere med fremtid frem for dioxin under neglene. På straights, gays and queers, som kræver lige rettigheder til kærlighed, til liv og til at blive forældre. På hackere og pirater og forskere i frihed og retten til viden. På 1., 2. og 3. generations europæere fra alle lande, i alle størrelser - forenet i en fælles EuroMayDay